Begivenhedskalender

Ekstraordinær generalforsamling kl 19

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Faaborg Roklub
10.4.2017 kl. 19.00

  1. Valg af dirigent, som ikke er medlem af bestyrelsen og valg af referent
    Som dirigent er valgt Lars Barnebjerg. Som referent er valgt Morten Dahl Nielsen.
    Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er lovligt indkaldt efter vedtægterne.

  2. Forslag til vedtægtsændringer
    Forslaget er udsendt til alle medlemmer 22.2.2017, og herefter behandlet på generalforsamlingen 5.3.2017, hvor forslaget blev godkendt. Da der ikke var 2/3 af klubbens medlemmer til stede, kunne forslaget ikke vedtages. På denne efterfølgende ekstraordinære generalforsamling  stemmes der om forslaget ved alm. stemmeflertal.
    Forslaget er uændret gengivet i bilag 1, og blev fremlagt af bestyrelsens formand.
    Dirigenten satte herefter forslaget til afstemning. Forslaget er vedtaget.

  3. Orientering om bestyrelsesmedlem
    Bestyrelsen blev på generalforsamlingen 5.3.2017 pålagt at finde et sidste, manglende bestyrelsesmedlem blandt de aktive medlemmer. Christian Rasmussen er herefter medlem af bestyrelsen.

Dirigenten hævede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.




 

Bilag 1 (vedtægtsændringer):

§ 2 ønskes ændret til følgende:

  1. Som medlem kan optages enhver med interesse for Klubbens aktiviteter.
  2. Anmodning om optagelse i Klubben sker skriftligt til bestyrelsen på en særlig blanket.
  3. Medlemskontingentet for aktive medlemmer fastsættes for et år ad gangen på den 
ordinære generalforsamling.
  4. Kontingentet for aktive medlemmer opkræves i mindst 2 rater. Kontingentet for andre medlemstyper opkræves en gang årligt.
  5. Ved indmeldelse opkræves et forholdsmæssigt kontingent for perioden frem til næste kontingentopkrævning.
  6. Aktive medlemmer under 18 år betaler 75% af det fastsatte kontingent.
  7. Passive medlemmer betaler 8% af det fastsatte kontingent.
  8. Udmeldelsen skal ske skriftligt til bestyrelsen med en måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode.
  9. Ethvert medlem må nøje gøre sig bekendt med Klubbens love og de til enhver tid gældende reglementer.
  10. Ethvert medlem har adgang til klubhuset.
  11. Kun aktive roere har ret til at benytte bådene.
  12. Æresmedlemmer udpeges af bestyrelsen og er kontingentfrie. Æresmedlemmer har de 
samme rettigheder som fuldt betalende medlemmer.
  13. Bestyrelsen har bemyndigelse til at dispensere for kontingentreglerne på den 1. kontingentopkrævning i forbindelse med medlemshvervningskampagner.
  14. Bestyrelsen fastlægger principper for opkrævning af gebyrer og renter i tilfælde af restancer.
Sted Roklub