Arkiv: Okt. 2014

Formandens Hjørne

Om tilblivelsen af klubbens første hus på Færgevej (1923)

Som Åreknuden skriver andet sted i dette blad, har jeg ryddet op i bestyrelseslokalet. Blandt meget andet fandt jeg originale erindringer fra tiden 1916 til 1923 fra vores gamle formand H. Wedege Mathisen.

Vidste du? I 1916 skaffede man penge til nye både ved at opføre dilettantforestillinger som ”Eventyr på fodrejse”. Det gav nok til at købe 4-årers inriggeren ”Go-On”.

Mathisen fortæller om de store bazarer i Priorens Have, hvor man samlede penge ind til byggefonden, og om hvordan man fik billigt tømmer fra Holstenshus. Flytningen fra Lillestrand til Færgevej var en stor begivenhed, men også en økonomisk gyser, der næsten endte i en retssag mod den gamle formand.

"Kaproningen i Assens i 1919 gennemførtes i projektørbelysning fra to torpedobåde... vi nåede først hjem henad morgenstunden med damperen Skjoldnæs."
Rohistorie af Gert Flensberg

Richard Johansens Medaljer

I klubben hænger en planche med medaljer, der har tilhørt Richard Johansen. Richard var mælkekusk på mejeriet Østerbro, og han hentede mælk på havnen fra Bjørnø – ofte over isen om vinteren.

Medaljesamling

Træning som i 1936

Hver aften på vandet – først opvarmning, så kaproningstempo fra Strandtoften til molen. Derefter blev båden "lagt stille" og roet rundt om kompasset. Træningen sluttede med 10 minutters sjippetov og løbetræning til Prices Have.

Anstrengelserne bar frugt: Danmarksmesterskab i 1936 (2-årers inrigger) og igen i 1938 (4-årers inrigger). Ud over medaljer og sølvtøj vandt de en splinterny 2-årers outrigger!

Mejeriet Østerbro

Mejeriet Østerbro og Richard Johansen.