Fra Årebladet august 2019

Klubbens historie

Af Gert Flensberg.

Denne uges artikel skal handle om en af de vigtigste kilder vi har til klubbens allertidligste historie. I forbindelse med klubbens 50 års jubilæum i 1950 skrev klubbens daværende formand Typograf A. Øxenhave et brev til an af grundlæggerne Ingeniør Jens P. Petersen for at få  information om klubbens start. Han skrev brevet 20/9-1949, men fik først svar 1/3-1950 af grunde, som vi snart vil høre. Jens P. Petersen boede i Göteborg og skriver i svarbrevets afslutning ”Jeg kom fra Faaborg i høsten 1899, da jeg fik en god stilling her, som jeg ikke kunne sige nej til. Undskyld min skrift, men øjnene svækkes, og mit danske er ej mere korrekt”. I det følgende har jeg tilladt mig at rette hans danske og oversætte de svenske ord, som sniger sig ind hist og her.

Svarbrevet lyder i sin helhed således:

Til Bestyrelsen for Faaborg Roklub ved Hr A. Øxenhave.

Først og fremmest en undskyldning at jeg først nu svarer brev af 20/9-1949, men en hel del, mig uforskyldt, kom i vejen, som hr Øxenhave nu vil forstå. Først var der sammenkomst i Textilfabrikantforeningen her i Sverige, der skulle nemlig udvælges medlemmer til en delegation, som sammen med nogle af regeringen udvalgte, skulle deltage i en textiludstilling, vi var da 4 her fra Göteborg som blev valgt, og jeg var den ene! Da vi alle var lidt ældre, så tænkte de vel, at vi havde god tid, så den 15 september afrejste vi til England, siden til Amerika, hele turen gik på i 3 måneder, min hustru eftersendte eders brev, men der fandtes ingen mulighed for at svare. Så kom vi hjem ved juletid, og på gaden der skete en tordenbrand i huset hvor vi bor, hele loftet med pulterkamre og 5. og 6. etage brændte, og i min lejlighed blev 2 værelser raseret, men vi beholdt de 3 andre, men desværre gik en del gamle ting fortabt, men jeg var hos min søster i København, og der fik jeg fat i en del af mine gamle dagbøger som hun havde opbevaret.

Nu kan vi begynde

Den 3. februar 1898 samledes nogle unge mennesker på Kerns Hotel[1] for at drøfte om vi muligvis på en eller anden måde kunne få en roklub startet, penge havde vi ikke, båd havde vi ikke, hvordan skulle det så gå, disse personer var:

  1. Mortensen hos Axel Holm, 2 Vestergaard [2]hos købmand Voss, 3 Chr. Nielsen hos købmand Carl F Nielsen 4. Vejby Petersen, Rasmussen konservesfabrik 5. Poul Nielsen[3], consul Nielsen 6. Jens P. Petersen, undertegnede.

I starten talte vi længe og vel om sagen. Nu vidste vi, at Lars Larsen[4] havde en gammel robåd som han aldrig brugte (J. J. Larsen) da foreslog jeg om vi ikke skulle forsøge at få låne den, så kunne vi komme i gang. Vejby Petersen og jeg blev da udvalgt at tale med hr Larsen - den 5. februar spadserede vi to så ud til hr Larsen på Klinten, vi blev meget venlig modtaget af Hr Larsen, og fik løfte om at få lov at låne båden så meget vi ønskede, han brugte den ikke mere. Den 6/2 atter møde hos Kern, da stiftede vi foreningen, Poul Nielsen  og Mortensen fik udarbejdet love mm. Kontingentet bestemtes mm. Igen møde den 10/2 og et rohold udtoges-  det bestod af J. P. Petersen plikt, Chr Nielsen 3 årer, Mortensen 2 årer, Vejby Petersen tagåre og Vestergård Styrmand.

Da nu holdet var udtaget, var spørgsmålet hvor skulle vi anbringe båden, vi fik lov til at lægge den omme bag den gamle silderøgeri og dække den med en presenning, så nu gik roningen med liv og lyst, hver aften når vejret var godt var vi ude, og med tiden kom der jo flere aktive med nu var vi i maj måned, det var lidt besværligt med omklædningen, men det gik med god vilje. I samme periode byggede Hr Voss sin forretning om på Torvet, og der blev jo en del brædder mm til overs, nu talte Vestergaard med bygmesteren Tømrer Andersen om vi ikke kunne få en del affald for en billig penge, jo så gerne, vi kunne få alt hvad vi skulle bruge, men vi skulle selv transportere det bort, så var han fri. Det første vi gjorde var at søge en plads, vi gik og talte med havnefoged Noark - hvis vi kunne holde os omme på den lille strand så kunne vi godt være der. Konsul Nielsen hjalp os også, så vi fik tilladelse til at være der. Nu tog vi fat alle mand med liv og lyst, når vi ikke roede så byggede vi, og da vi var en 15 mand så gik det jo villigt nok, men evnen!!, så en dag eller rettere aften skulle vi til at sætte siderne sammen, kommer tilfældigt tømrermester Andersen ned til os -nej ved I hvad dette går ikke, det der skulle bære den ene side er jo helt skævt, nej nu skal jeg komme hver aften kl. 7 så skal vi snart få det klaret , og sådan gik det, i løbet af 3 uger havde vi bådehuset færdigt, men holdt også på til sent om aftenen.

Nu kom dagen for den store indvielse, den skulle naturligvis fejres rigtig, det gjaldt jo for os at få så mange passive medlemmer som muligt, for lidt gæld havde vi jo. Den 15. juni gik det løs, vi havde reklameret så godt vi kunne, og mange mennesker var med ved Lille Strand den dag. Dåben var bestemt, og personligt havde jeg udskåret 2 navnebrædder med Kvik, nu skulle det være rigtig fint men med Champagne havde vi ikke råd, så Vejby skaffede en flaske Faaborg Champagne, et krystalglas lånte vi hos Kerns, for flasken gik det ikke at snuse på båden, så ville vi smadre den, det fik da hældt op i glasset, men det måtte ikke heller gå itu. Vi bad nu Frk. Karen Damkjær[5] at foretage dåben, hvad hun også gjorde med klem, hun kastede nemlig glasset med indhold direkte mod stævnen så det splintredes i 100 dele, og samtidig udtalende disse ord - at båden Kvik måtte blive til glæde og fornøjelse for de unge i Faaborg. Samtidigt kom Hr. Larsen og overrakte båden som gave til Faaborg Roklub. Senere havde vi sammenkomst på Kerns hotel, hvor Kern tilgav alt med glasset. Ja hundrede af glade minder har jeg fra den tid. Jeg mindes en. En søndag var vi, der var det første rohold, enige om at vi skulle ro til Svendborg, det  var en stille brændende sommerdag, vi roede fra Faaborg ved 8 tiden formiddag, solen brændte ubarmhjertigt, hvorfor var vi kølede arme og ben med saltvand, og dagen efter svor jeg, og jeg tror os alle, aldrig at ro i sol mere, men det værste var, at dagen efter læste vi i en Svendborg Avis, at et hold isbjørne var ankommet roende fra Faaborg, men de skulle sikkert ro længere nord på, for de var så vel påklædte, ja jeg indrømmer at vi var vel klædte, men vi var jo endnu i første stadium. Ja som sagt mange muntre timer har jeg tilbragt med mine venner i Faaborg Roklub. Jeg er nok den sidste af stifterne og den sidste af det første rohold i Faaborg Roklub som er, og jeg kan med vemodige tanker mindes den tid, som forsvandt. Jeg beder dem hr Øxenhave, om der skal afholdes en fest eller lignende i roklubben, da ej glemme mig, thi jeg skal da sikkert ankomme i Faaborg, og samtidig beklager jeg at de billeder brændte op, som jeg havde gemt.

 

[1] Senere Hotel Færgegården

[2] Kommis Vestergaard var den første formand for den tredje roklub stiftet 26/5-1900

[3] Født 1879 Søn af skibsmægler P.C.C. Nielsen

[4] Lars Larsen 1869-1903 var en af flere sønner af storkøbmand J. J. Larsen som blandt andet var ejer af Foderstofforretningen med lagerhus i det det gule pakhus, Muus pakhus, og Magasingården. I 1890 startede Faaborg første Roklub med dels en 6-åres båd hjembragt af Larsensønnerne fra England og dels en båd købt fra en nedlagt roklub i Nyborg for kr. 125. Roklubben uddøde med initiativtageren A. W. Hornemans fraflytning fra byen i september 1890. Lars Larsen købte i slutningen af 1890’erne en stor naturgrund ved Svendborgvej, hvor en klint rejser fra fjorden. Forløberen for retaurent Klinten.

[5] Født 1874 datter af borgmester Haller Damkier, døbte også 3. roklubs første båd Frem, som var den samme båd som Kvik døbt i 1898.