Fra årebladet juli 2019

Klubbens historie

Af Gert Flensberg.

For nyligt blev jeg opmærksom på at min forgænger som formand, Lars Barnebjerg, havde afleveret en pose med arkivalier, som han havde fundet ved oprydning i sit hjem. Da vi ikke har ret meget om klubbens historie fandt jeg det yderst interessant, og tænkte straks at der kunne blive en ret god artikelrække til Årebladet.

Jeg starter med et spørgeskema fra Dansk Forening for Rosport med tilhørende svar. I maj 1939 fik man i DFfR’ s bestyrelse den ide, at man ville udsende et spørgeskema til alle roklubber om klubbernes langtursroning. Vi har spørgeskemaet som formanden André Filtenborg udsendte, og vi har en kopi af svarene som formanden for Faaborg Roklub købmand Aage Jensen med ærbødighed tilsendte DFfR.

Spørgsmål 5 handler om hvor mange både klubben råder over til langtursroning. Vi får at vide, at klubben har 4 2-åres og 3 4-åres langtursbåde.

Det kan være svært at vurdere dette anta,l hvis man ikke kender medlemstallet. Heldigvis kan man i arkivalierne også finde en medlemsliste fra 1936. Man kan se, at det årlige kontingent er kr. 23,50 med 3 kr pr. måned fra april til oktober. 1,5 kr. fra januar til april og 1 kr. fra november og december. I året 1936 blev i alt betalt kr. 1213,50 for aktive medlemmer, hvilket betyder at klubben havde ca. 52 medlemmer omregnet til medlemmer hele året. Der er klart flere medlemmer i medlemslisten, men mange var kun medlemmer en del af året. Når man betænker, at klubben også havde kaproningsbåde og både uegnede til langtursroning må man sige at forholdene var yderst gode i 1939. Men medlemstallet var i denne periode inde i en kraftig stigning. I 1942 var kontingentindbetalingen med samme kontingentsats steget til kr. 2053, hvortil der skal lægges en ungdomsafdeling på 16 medlemmer som betalte kr. 2 pr. måned i 5 måneder.

Spørgsmål 8: Hvad har klubben haft i 1938 af arrangementer for sine medlemmer i forbindelse med langtursroning, f. eks.fællesture, træffestævner etc.

Svar: Klubben afholder hvert år 3 a 4 fælles-langture, hvoraf mindst én følges af motorbåd med yngre roere, roernes pårørende og andre.

Spørgsmål 14: Er klubben beliggenhed god for weekend og søndagsture?

Hertil svarer Aage Jensen på vegne af bestyrelsen: Absolut god idet ture gennem Svendborgsund til eller forbi Svendborg, ture langs Sydfyns kyster, og ture til, eller rundt om alle småøerne er meget yndede, og ret ufarlige da distancen fra land er ret kort.

Spørgsmål 15: Er klubbens bådehus indrettet eller påtænker man at indrette det således, at besøgende langtursroere fra andre klubber kan overnatte, lave mad etc. I så fald, hvor mange køjepladser er der til disposition? Hvorledes er betingelserne for evt. forudbestilling?

Svar: Klubben har opholdsstue og køkken for fremmede roere, vi har plads til ca. 10 roere, men har kun 5 madrasser som kan henlægges i damernes omklædningsrum (ingen køjerum).

I ferietiden er klubben meget besøgt af fremmede roere, og de først anmeldte får naturligvis først plads, endnu har klubben dog heldigvis kun været besøgt af 2 hold samtidig, som så deler pladsen bedst muligt.

Det henstilles, at hold der er på længere ture ringer fra deres sidste lejrplads til formanden tlf. 140 (mellem 8-18) eller til rochefen J. J. Hansen tlf. 4 (10-12 og 14-18). Enhver gæst i Faaborg Roklub må rette sig efter bestyrelsens henstillinger angående forhold i bådehuset og i byen, enkelte uheldige hold har tilladt sig at ’lege provins’ og promeneret i byens gader i rotøj, dette vil ikke blive tålt. Med højagtelse.