Se den nye rengøringsliste for sommersæsonen 2018  under menupunktet 'Kun for medlemmer'.  

 Klubben har fået nyt ro-reglement

Se under 'Om klubben'

 

 Se på rokort om instruktion i roning med 2 åre.Billedresultat for coastal rowing

 DSC 0032
   

Else og andre gode oplevelser i Det sydfynske Øhav (Årebladet aug 2012)

 

Uge 30 var som sædvanligt sat af til rotur, og i år skulle vi ro i Det sydfynske Øhav. "Vi" er

Kay, Gert, Ingrid, Jørgen, Elsebeth og undertegnede. Planen var at give os god tid og gå i

land på de fleste af de øer, vi kom i nærheden af. Vejret er jo altid en meget afgørende

faktor, og i år var vi så heldige, at de fleste af sommerens sammenhængende

sommerdage faldt i den uge!

Vi mødtes mandag kl. 10 i roklubben og kunne konstatere, at vinden stod frisk ind fra syd.

Himlen var til gengæld skyfri, så vi slog os ned på altanen og blev enige om, at nu var vi

blæst inde i Faaborg!

Sidst på eftermiddagen begyndte vinden dog at lægge sig, og vi stuvede de to to-årers,

som vi skulle af sted i, og så roede vi mod øst. Først på aftenen nåede vi Skarø.

Svendborg Roklubs hytte var fri, så vi fik udleveret kode til nøgle pr. telefon, og så nød vi

aftenen udenfor hytten: vindstille og en meget flot solnedgang! Næste morgen bød på en

gåtur rundt på øen i flot sommervejr, og derefter af sted mod Hjortø, som vi nåede i flot

solskin og kun meget lidt vind. Også her blev der landgang og gåtur på øen, som er meget

 
 image15image16

charmerende. Derefter gik turen videre til Birkholm med landgang og køb af is i

selvbetjeningskiosken, hvor der også sælges brugte bøger, slikposer, frimærker mm. På

Birkholm mødte vi 4 to-årers fra Nykøbing Sjælland, som kunne fortælle os, at de ville

komme til Faaborg den dag, vi kom hjem. Det gode vejr gjorde, at vi besluttede at sætte

kurs mod Halmø og derfra videre til Marstal. Kl. 17.30 ankom vi til ro/sejlklubben i Marstal.

Desværre var der ikke plads i klubhuset til at vi kunne overnatte, da der i forvejen var tre

roere i huset. Heldigvis var der to 3-personers værelser ledige på vandrehjemmet, så det

blev vores udmærkede logi den nat. Vi fik hjælp af Marstal Roklub så vores bagage kunne

være i bådhallen, og så var det at vi mødte Else!

Else er medlem af Marstal roklub og en meget flittig roer. Hun var meget ked af, at vi ikke

kunne overnatte i roklubben, og derfor tilbød hun at råde bod på det ved at servere

morgenmad for os! Så næste morgen kl. 8 satte vi os til et meget veldækket bord hos

Else, som bor 2 huse fra vandrehjemmet. Her nød vi i dejligt solskin i gårdhaven

morgenkaffe med en masse dejligt brød og Rigabalsam til! 1000 tak til Else, som vi håber

at kunne byde velkommen i Faaborg Roklub snarest muligt!

Efter denne gode oplevelse roede vi fra Marstal i høj sol og havblik og satte kursen mod

Ærøskøbing. Da vi rundede Ommelhoved mødte vi 30-40 smakkejoller for fulde sejl - et

meget flot syn! Vi satte kurs mod Kleven Havn (lige uden for Ommel by), hvor

smakkejollerne havde overnattet. Det er et meget flot sted, som blev brugt til

 
 

vinteroplægning af en del af de store marstalskonnerter i Marstals storhedstid.

Smakkejollerne havde efterladt et øltelt, som vi fik åbnet da der var meget flinke folk i

Albani vognen. Der var heldigvis ikke blevet udsolgt af fadøl aftenen før, så det nød vi til

 

 
 

frokosten sammen med fire sejlere fra Faaborg, hvoraf den ene, Ingrid, har været

mangeårigt medlem af Faaborg Roklub.

Efter en indkøbstur i Ærøskøbing gik kursen via Uhrehoved mod Drejø -stadig i høj sol og

havblik! Vi nød turen meget sammen med et par marsvin, som gav opvisning for os. Da vi

havde hørt at smakkejollerne skulle til den gamle havn på Drejø, valgte vi at gå til Drejø

færgehavn. Her foregik landgangen i tang og meget blød bund, men til gengæld var der en

meget fin naturcampingplads lige om hjørnet med gode toilet- og badefaciliteter ved

færgelejet lige i nærheden. Vi slog teltene op og nød aftensmaden, som blev tilberedt på

grillen, og efter en gåtur blev der stille i vores telte...

Næste dag var der lovet vind fra nord, så kursen blev sat syd om Drejø og Drejø Skov, og

derefter satsede vi på at ro syd om Korshavn og Avernakø også. Da vi kom fri af Drejø

Skov, fandt vi dog ud af, at vinden var i vest, og da der var en del af den, blev der krydset i

bølgerne mod Revkrogen, som blev nået efter en times roning uden skift på grund af det

urolige vand. Hjemturen foregik derfor med kurs nord om Korshavn til Avernakø havn, hvor

kaffen blev drukket. Det sidste stykke hjem nød vi synet af de gamle træskibe, der stod ind

mod Faaborg - og en del af dem med alle sejl sat!

Sol- og vindmættede nåede vi hjem, og punktum for turen blev sat på Jensen’

Fiskerestaurant, hvor Kays Anni og Jørgens Birthe stødte til, og vi nød buffeten meget!

 

Hans Henrik (98)