Her i Faaborg Roklub får du gode sociale oplevelser, skønne naturoplevelser og rigtig god motion.

 

Vi ror mest i inriggere med to eller fire årer, hvor roerne har én åre hver og sidder på rullesæder. Men klubben har også både outriggere og kajakker og coastalbåde, som medlemmerne kan benytte, når de har lært kunsten.

 

Afhængig af temperament og ønsker kan man ro hurtigt og få brændt meget energi af, eller tage den mere med ro, have kaffekanden med om bord og nyde det sociale samvær. Det er nemlig vigtigt i roklubben. 

 

Det Sydfynske Øhav er et af Danmarks smukkeste naturområder med de små øer, som ligger fint spredt i øhavet. Samtidig er det et fantastisk rofarvand, fordi de mange kyststrækninger og øer giver gode muligheder for afvekslende ture.

 

Ved roning bruger man alle de store muskelgrupper til at få båden fremad, og pulsen kommer op, når rytmen i båden er på plads. Så man får både den generelle motion, samtidig med at musklerne bliver stærkere. Man kommer let op på den anbefalede halve times daglige motion.

 

Når vejret forhindrer bådene i at komme på vandet, har Faaborg Roklubs medlemmer også mulighed for at benytte roergometre.

 

 

Sådan bliver du medlem

Alle der er fyldt 11 år og som kan svømme 300 meter i åbent hav eller 400 i svømmehal (600 meter, hvis man vil ro kajak) kan blive medlem. Der er mulighed for at melde sig ind hele året.

 
Klubben har instruktører, som laver forløb i løbet af sommeren, hvor man lærer at ro. 
 
l princippet kan man ro når som helst, når vinden er til det. I instruktionsforløbet kommer man ud sammen med andre, som også er i gang med at lære at ro. Derefter kan man tage ud, når man kan samle et hold. Via vores elektroniske rokort, kan man arrangere ture.
 
Du kontakter Bente Aalund, eller udfylder en indmeldelsesblanket og afleverer den i klubben. Blanketten kan også sendes til Gert Minor Flensberg 
 
 

Kontingentsatser : 

Senior (ældre end 17) :                                     Kr. 890 pr. halvår
Ungdomsmedlemmer (yngre end 18 år) :        Kr. 668 pr. halvår 
Nye medlemmer betaler forholdsmæssigt kontingent i den første periode.